Gældende fra 9. januar 2009
Oversigt
Hvad omfatter denne Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger? Denne Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger indeholder oplysninger om, hvordan Postini Inc., et helejet datterselskab af Google Inc. ("vi"), behandler visse kategorier af data, der vedrører enkeltpersoner.
Hvad omfatter denne Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger ikke? Vi omtaler kun de fremgangsmåder til behandling af data, som er beskrevet i det foregående afsnit. Denne Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger dækker ikke data, uden begrænsning, som vi indsamler offline om virksomheder eller foretagender eller om vores medarbejdere.
Hvordan kan du kontakte os? Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende denne Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, er du velkommen til at kontakte os pr. e-mail på adressen privacyrequest@postini.com eller skrive til os på adressen:
Privacy Matters
c/o Google Inc.
1600 Amphitheatre Parkway
Mountain View, California, 94043
USA
Beskyttelse af personlige oplysninger på det offentlige websted
Hvad omhandler dette afsnit? Underafsnittene i dette afsnit beskriver, hvordan vi bruger og udbreder oplysninger, der er indsamlet om Besøgende på det offentlige websted via vores Offentlige websted, som inkluderer de dele af vores websted, der er offentligt tilgængeligt uden en adgangskode. Det dækker ikke nogen andre databehandlingsaktiviteter.
Ved at bruge det Offentlige websted giver du underforstået samtykke. Din brug af det Offentlige websted betyder, at du accepterer denne Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis du ikke accepterer eller ikke føler dig tryg ved en politik, der er beskrevet i denne Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, kan du bare afbryde brugen af det Offentlige websted eller følge de andre anvisninger, der er beskrevet andetsteds i denne Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
Hvis du ikke selv frivilligt vil afgive personlige data, vil vi ikke indsamle nogen via det Offentlige websted. Vi bruger cookies og forskellige trafiksporingsteknologier til at overvåge brugen af vores Offentlige websted. Vi indsamler data, der relaterer sig til IP-adresser, men sammenkæder dem ikke med personligt identificérbare oplysninger (f.eks. navne og e-mail-adresser), som du måske frivilligt sender til os på anden måde (bortset fra som nedenfor beskrevet under "Agenter og tjenesteudbydere;).
Agenter og tjenesteudbydere. Vi gør muligvis brug af databehandlingsagenter og -tjenesteudbydere, der hjælper os med behandlingen af personligt identificérbare oplysninger, som Besøgende på det offentlige websted frivilligt indsender via det Offentlige websted, samt elektroniske meddelelser og trafikdata, der sammenkædes med IP-adresser. Disse tredjeparter behandler kun data på vores vegne og er kontraktmæssigt forpligtet til at afstå fra at bruge disse data til egne formål. Hver gang besøgende besøger vores Offentlige websted og afsender en webformular til os eller klikker på et bestemt link i en marketing-e-mail fra os, gemmer vi visse oplysninger om deres besøg, herunder de sider, de har set på vores Offentlige websted, tidspunktet for besøget, rækkefølgen af de sete sider og den tid, der er brugt på hver side af disse besøgende. Vi bruger disse oplysninger til bedre at tilpasse vores tjenester til vores besøgende.
Brug af cookies. En cookie er en lille tekstfil, der indeholder oplysninger, som en webbrowser overfører til din computers harddisk med henblik på registrering. Vi kan på det Offentlige websted bruge cookies til at analysere mønstre i vores webstedstrafik, men bortset fra som ovenfor beskrevet sammenkæder vi kun cookies med IP-adresser og ikke med personligt identificérbare oplysninger om Besøgende på det offentlige websted (f.eks. navne eller e-mail-adresser). Vi bruger f.eks. på nuværende tidspunkt Google Analytics til at analysere trafikken på det Offentlige websted. Udover ovennævnte indeholder den software, vi bruger, ikke en database med individuelle profiler for hver besøgende sammenkædet med personligt identificérbare oplysninger. Denne tredjepartssoftware bruger cookies til at spore ikke-personligt identificérbare oplysninger og sammenkæder kun cookies med IP-adresser og samlede data om trafikken på det Offentlige websted. De fleste webbrowsere accepterer automatisk cookies. Se i din webbrowsers brugervejledning eller i onlinehjælpen, hvis du vil have oplysninger om begrænsning eller deaktivering af browserens håndtering af cookies. Hvis du deaktiverer cookies, kan du stadig se det Offentlige websted, men nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige, og du kan muligvis ikke drage fordel af tilbud eller aktiviteter vedrørende onlineregistrering, der omfatter onlinesalg.
Frivillige oplysninger indsamlet via det Offentlige websted. Besøgende på det offentlige websted kan kontakte os på en række måder, herunder, men ikke begrænset til, ved at udfylde de webformularer, som beskrives i nedenstående tabel. Kontaktoplysninger, f.eks. navn, adresse, e-mail-adresser og/eller telefonnummer, angives normalt ved brug af disse metoder. Disse oplysninger bruges til at levere de tjenester, der anmodes om af den Besøgende på det offentlige websted (f.eks. til at besvare anmodningen om yderligere oplysninger om os eller vores tjenester, sende et nyhedsbrev eller en hvidbog til dig, hvis du beder om det osv.). Hvis du vil opdatere, rette eller fjerne en persons kontaktoplysninger (f.eks. hvis du vil annullere et abonnement), bedes du sende en e-mail til adressen: privacyrequest@postini.com eller følge anvisningerne i vores nyhedsbreve.
Besøgende på det offentlige websted kan tilmelde sig til at modtage forskellige oplysninger eller tjenester fra os, herunder følgende: (i) gratis prøver på vores tjenester, (ii) vores nyhedsbrev, (iii) hvidbøger, (iv) produktdemonstrationer og (v) vores webinarer eller webinarer fra tredjeparter. Hver af disse henvendelser vil frembringe et automatisk e-mail-svar til den e-mail-adresse, der er angivet i formularen. Vi sender muligvis salgsfremmende e-mails til besøgende på det Offentlige websted, som har sendt os en webformular, selv om vi ikke aktuelt gør det for abonnenter på nyhedsbrevet. Hvis du giver din tilladelse til det, kan vi sende dine oplysninger fra disse webformularer til nogle af vores autoriserede forhandlere, så de kan sende oplysninger til dig om vores tjenester. Hvis du på et senere tidspunkt foretrækker, at vi ikke leverer disse oplysninger til vores autoriserede forhandlere, kan du give os besked om dette ved at følge de anvisninger, der er beskrevet i denne politik.
Vi tillader også Besøgende på det offentlige websted at kontakte os via e-mail med spørgsmål, kommentarer eller anmodninger. De oplysninger, der indsamles fra disse e-mails, bruges til at besvare sådanne spørgsmål, kommentarer eller anmodninger. Nogle gange arkiverer vi en besøgendes kommentarer, så vi fremover kan forbedre det Offentlige websted. En mindre gruppe Besøgende på det offentlige websted, der kontakter os, bliver muligvis inviteret til at deltage i anvendelighedsundersøgelser.
Videregivelse til tredjeparter. I løbet af vores normale forretningsaktiviteter deler vi ikke personligt identificérbare data om Besøgende på det offentlige websted med nogen uafhængig tredjepart andre end vores agenter, tjenesteudbydere og autoriserede forhandlere som beskrevet i det foregående afsnit "Agenter og tjenesteudbydere" og "Frivillige oplysninger indsamlet via det Offentlige websted.&Det skal understreges, at vi ikke sælger, udlejer eller låner personligt identificérbare oplysninger til uafhængige tredjeparter.
Vi kan dog være nødt til at afsløre oplysninger til tredjeparter, når det kræves af lovgivningen, eller hvis vi i god tro mener, at en sådan afsløring er nødvendig for at overholde gældende lov, for at opfylde betingelserne i en retslig proces, der indledes imod os, eller for at beskytte vores ejendom og interesser, vores agenter og medarbejdere eller andres eller offentlighedens personlige sikkerhed. I sådanne tilfælde kan det lovgivningsmæssigt, ved retskendelse eller i medfør af anden juridisk proces være forbudt for os at fremsende meddelelse om en sådan afsløring, og vi forbeholder os ret til, efter eget skøn, ikke at fremsende en sådan meddelelse.
Hvis vi bliver genstand for en fusion, et opkøb eller en anden form for salg af nogle eller alle af vores aktiver, fremsender vi meddelelse herom, før personlige oplysninger overdrages og bliver genstand for en anden politik vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger.
Links til andre websteder. Det offentlige websted indeholder muligvis links til andre websteder. Vi påtager os intet ansvar for beskyttelse af personlige oplysninger på andre websteder end vores eget. Dette afsnit om "Beskyttelse af personlige oplysninger på det offentlige websted" gælder kun for oplysninger indsamlet af os via det Offentlige websted. Vi kan bruge tjenesteudbydere til at indsamle visse oplysninger om de brugere, der registrerer sig til vores webinarer, herunder brugerens navn, titel, firmanavn, fysiske adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer, webadresse, jobtitel, firmastørrelse og jobfunktion. Vores tjenesteudbydere leverer så disse oplysninger til os, så vi kan foretage opfølgning for at tilbyde vores tjenester til den type brugere.
Beskyttelse af personlige oplysninger for tjenesteslutbruger
Hvad omhandler dette afsnit? Underafsnittene i dette afsnit indeholder oplysninger om, hvordan vi bruger og udbreder oplysninger, der er indsamlet om Slutbrugere af vores tjenester via dele af vores websted, som er beskyttet med adgangskode, f.eks. Postini-supportportalen, Administrationskonsollen og Meddelelsescentret. Det dækker ikke nogen andre databehandlingsaktiviteter. På de adgangskodebeskyttede dele af vores websted bruger vi følgende fremgangsmåde til beskyttelse af personlige oplysninger:
Personlige oplysninger om Slutbrugere leveres til os af disses e-mail-udbydere. Vi kræver ikke, at Slutbrugere leverer personlige kontaktoplysninger eller demografiske oplysninger. De eneste oplysninger, som vi henter om en Slutbruger, er Slutbrugerens e-mail-adresse og Slutbrugerens konfigurationsindstillinger samt visse oplysninger i elektroniske meddelelser (f.eks. e-mail-meddelelser eller onlinebeskeder), som er eller måske kan sammenkædes med Slutbrugerne (samlet "Slutbrugerspecifikke oplysninger"). Oplysninger om en Slutbrugers e-mail-adresse leveres til os som følge af vores kundeforhold med Slutbrugerens e-mail-udbyder. Disse oplysninger samt alle andre data, som vi henter om Slutbrugere, kontrolleres af e-mail-udbyderen og ikke af os. Hvis en Slutbruger derfor ønsker at ændre eller opdatere sin e-mail-adresse, skal Slutbrugeren kontakte sin e-mail-udbyder direkte.
Slutbrugerkontrol af konfigurationsindstillinger. Hvis du er Slutbruger af vores tjenester, og du vil have adgang til din meddelelsescenterkonto eller justere anvendelsen af den elektroniske meddelelsesfilterløsning for din konto, skal du følge de anvisninger, du får af din e-mail-udbyder. Hvis du derudover har brug for at opdatere eller ændre e-mail-adressen eller andre data, som vi måske opbevarer om dig, skal du kontakte din e-mail-udbyder om sådanne ændringer. E-mail-udbyderen vil derefter generelt opdatere de oplysninger, denne leverer til os, med det formål at levere de elektroniske meddelelsesfiltertjenester.
Adgangskoder og meddelelsesindhold. En Slutbruger skal for at logge ind på Meddelelsescentret for første gang bruge den automatisk genererede adgangskode, der leveres af os. Denne adgangskode gives ikke til andre end det autoriserede personale hos Slutbrugerens e-mail-udbyder, undtagen som beskrevet heri. Når Slutbrugeren logger ind for første gang, vil denne blive bedt om at indtaste en personlig, hemmelig adgangskode. Denne adgangskode frigives ikke til nogen anden person. Slutbrugerens konfigurationsindstillinger og elektroniske meddelelser behandles automatisk af vores software, og ingen mennesker gennemgår disse oplysninger, bortset fra når dette kræves af loven, eller når der er indhentet tilladelse fra Slutbrugerens e-mail-udbyder. Alle Slutbrugerspecifikke oplysninger og elektroniske meddelelsesoplysninger, herunder indhold, adresser, kategoriseringer og IP-adresser, holdes fortrolige. Vi leverer vores tjenester i overensstemmelse med den eksisterende serviceaftale mellem os og Slutbrugerens e-mail-udbyder (og Slutbrugerne opnår ingen juridiske rettigheder i medfør af sådanne aftaler).
Opdatering af kontaktperson.Vores kunder udpeger administratorer af vores tjeneste. Disse udpegede administratorer kan gennemgå og redigere kontaktoplysningerne om deres firma direkte ved hjælp af funktionen Opdatering af kontaktperson, som findes på Postini-supportportalen.
E-mail-kommunikation. Til Slutbrugere med direkte adgang til karantæneområdet i Meddelelsescentret fremsender vi en e-mail-underretning, når e-mails med virusser og andre e-mails sættes i karantæne i Meddelelsescentret ifølge en plan, som kan fastlægges af Slutbrugeren eller dennes e-mail-udbyder. Generelt kan en Slutbruger ikke fravælge denne type e-mails, da de er nødvendige for at levere den ønskede tjeneste og ikke er af salgsfremmende art.
Brug af cookies. Vi bruger cookies til at gemme Slutbrugeres navn, e-mail-adresser og konfigurationsindstillinger til sessionsstyring. Udover navn, e-mail-adresse og konfigurationsindstillinger indeholder disse cookies IKKE nogen personlige oplysninger.
Miljøer i rammer. Hvis en Slutbrugers e-mail-udbyder viser Meddelelsescentret i et miljø "med ramme", kan vi ikke garantere for, hvordan den pågældende e-mail-udbyder håndterer beskyttelse af personlige oplysninger. I dette tilfælde skal Slutbrugeren kontakte sin e-mail-udbyder direkte for at få oplysninger om den pågældende e-mail-udbyders politikker til beskyttelse af personlige oplysninger.
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte din e-mail-udbyder.
EU Safe Harbor-erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger
Google overholder det amerikanske safe harbor-systems principper for beskyttelse af personlige oplysninger med hensyn til underretning, valgfrihed, videreoverdragelse, sikkerhed, datasikkerhed, adgang og håndhævelse og er registreret som medlem af det amerikanske Handelsministeriums Safe Harbor-program.